AnnonceLuk annonce


Præst onanerede foran mindreårig dreng

19-02-2017

Tømmerup Kirke: Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det gav chokbølger i Tømmerup lidt udenfor Kalundborg, da byens præst i juni 2016 blev varetægtsfængslet og sigtet for overgreb mod flere børn. En ung mand står nu frem og fortæller til P1 Dokumentar, hvordan det pludseligt går op for ham, at han er en del af politiets sag mod præsten, og at han faktisk har været udsat for overgreb han ikke anede noget om.

I en radioserie i tre dele har P1 Dokumentar forsøgt at afdække, hvad der skete i præstegården i Tømmerup.
”Jeg kan skimte ud af øjenkrogen at præsten står på min side af sengen, han står lige foran mig og onanerer, og forsøger at fjerne min dyne”, sådan fortæller en nu 22-årig ung mand til programmet

Den unge mand kom i flere år fast i præstegården hos den nu tidligere Tømmerup præst Dan Peschack.

Den 22-årige unge mand blev i november 2016 indkaldt til Midt- og Vestsjællands Politi hvor han blev forelagt en række billeder, alle sammen billeder af den unge mand, taget mens han sov, fotograferet i perioden hvor har har været mellem 11 og 14 år og hvor han jævnligt kom i præstegården.

Politiet har fundet 108 billeder af den unge mand på præstens usb stick, billeder hvor han ligger og sover, nogle med tøj på, andre hvor tøjet er trukket ned og præsten forgriber sig på den unge mand på alle tænkelige måder, præsten er selv med på flere af billederne, tæt ved  den unge mands kønsorgan, andre billeder viser hvad præsten gør ved den unge mand med sine hænder, oplyses i programmet. Oplysningerne kommer fra den unge mand efter afhøringen hos politiet.

Den unge mand husker intet om de mange episoder, han sover på alle billeder og har intet mærket til overgrebene, hvilket undrer ham.

Flere børn i konfirmationsalderen har sovet i præstegården, nogle endda i seng sammen med præsten, det er også tidligere kommet frem at præsten serverede alkohol for de unge.

Ingen anede tilsyneladende uråd om hvad der foregik hos den populære præst, men nu er tidligere sognepræst Dan Peschack tiltalt for 11 forhold vedrørende seksuelle overgreb mod børn.

Der er endnu ikke sat dato på hvornår sagen skal for retten.

Dan Peschack har været varetægtsfængslet siden juni 2016

Hør hele programmet på P1 Dokumentar, Klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0