AnnonceLuk annonce


Populær journalist fejrede 40- års jubilæum

17-01-2017

Bjarne Robdrup sagde tak for talen til lokalredaktør Jakob Erhardt Pedersen. Foto: Jens Nielsen

Journalist på Nordvestnyt i Kalundborg og tidligere redaktør på Sjællandskes Høng Redaktion Bjarne Robdrup kunne i dag fejre 40-års jubilæum.

Lokalerne på Nordvestnyt i Skibbrogade var i dag mere end stuvende fulde af familie, venner, læsere og lokalpolitikere, da journalist Bjarne Robdrup fejrede sit 40-års jubilæum.

At kunne fejre 40-års jubilæum på den samme arbejdsplads er gange usædvanlig, derfor blev 63-årige Bjarne Robdrup fejret med bl.a. flere taler.

”Jeg skal holde tale til dig i dag for noget der er så usædvanligt som et 40 års jubilæum, prøv at tænke tilbage på hvad der er sket i 40 år, det er jo helt vanvittigt, mobiltelefon, ipad, ja det var sku tider for aviserne dengang”, sagde Torben Dalby Larsen administrerende direktør og chefredaktør for Sjællandske Medier A/S, i sin tale til jubilaren, og han fortsatte, ”Bjarne du er her stadig, du er stadig veloplagt, du er stadig venlig, du er stadig imødekommende, og du er stadig næsten altid smilende”.

Og lige netop smilende og med en frisk bemærkning, det er helt sikkert sådan de fleste kender journalist Bjarne Robdrup.

”Det er fantastisk at ha´ en mand som dig på holdet, det tror jeg også de øvrige kollegaer på redaktionsgangen synes, jeg kan se og høre hvordan yngre medarbejdere ofte slår et slag inden om på dit kontor, for at trække på din erfaring og spørge dig til råds”, sagde Jakob Erhardt Pedersen, lokalredaktør på Nordvestnyt.

Bjarne Robdrup er langt fra klar til at sige farvel til den branche, som har fyldt så meget i hans liv de sidste 40 år, så der er ingen dato for hvornår den populære journalist stempler ud.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0