AnnonceLuk annonce


Politiet betegner ulykke som en ´grim omgang´

27-02-2017

De to biler blev totalskadet ved uheldet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Ingen af de syv tilskadekomne efter søndagens voldsomme ulykke på Nykøbingvej er kommet livstruende til skade, oplyser politiet.

To biler kørte søndag eftermiddag frontalt sammen på Nykøbingvej, rute 225 ved Kragerup Gods tæt ved Ruds Vedby, fordi en 24-årig mand fra Vemmelev mistede herredømmet over sin bil og kørte over i modsatte kørebane.

Ikke kommet livsfarligt til skade

I bilen med den 24-årige var en 20-årig passagerer fra Slagelse, mens den modkørende bil blev ført af en 46-årig mand fra Fårevejle. Med sig i bilen havde han fire passagerer på henholdsvis 15 år, 16 år, 16 år og 17 år. De var alle fra Fårevejle-området og var en del af et fodboldhold på vej hjem fra kamp, oplyser TV Øst på deres hjemmeside.

Ved ulykken klippede redningsfolk taget af personbilen med de fem personer, så de nænsomt kunne tages ud af bil vraget. Alle syv involverede var ved bevisthed

Alle tilskadekomne blev kørt til undersøgelse på Holbæk, Slagelse og Køge Sygehuse. 

”Jeg kender ikke deres tilstande nærmere. De skulle ikke være kommet livstruende til skade, men det var en grim omgang”, siger Carsten Andersen til TV Øst.

Der blev sendt syv ambulancer, lægehelikopter, brandvæsen og politi til ulykkesstedet, lige som der blev rekvireret en bilinspektør. Nykøbingvej var spærret i flere timer i mens oprydningsarbejdet stod på.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0