AnnonceLuk annonce


Podieplads ved 24 timers løb i Dubai

17-01-2017

Holdet fra Team Sally Racing sluttede på et flot 3.plads

Af Jens Nielsen

Team Sally Racing med Peter Obel fra Kalundborg, som den ene af fem chauffører, kørte sig til en flot 3.plads ved 24 timers-løbet i Dubai i weekenden.

Vognmand Peter Obel fra Kalundborg har gennem flere år været en af fem chauffører på holdet hos Team Sally Racing fra Århus når det gælder langdistance racerløb. I weekenden har teamet deltaget i et 24-timers løb i Dubai, og med en flot 3. plads som samlet resultat i teamets toptunede Renault Clio Cup III efter hele flere hundrede omgange på racerbanen i Dubai.

”Vi er rigtigt godt tilfreds med resultatet, de biler der er foran os har op til 50 hestekræfter mere, så faktisk er vi lidt stolte over at kunne være med i en undertippet bil”, fortæller Peter Obel, hjemme i Kalundborg igen.

Løbet i Dubai er en del af 24H Touring Car Endurance Series hvor alle løb er enten på 12 eller 24 timer.

Weekendens løb havde hele 450 kørere i 100 biler til start, fra mere end 40 lande. En blanding af både professionelle og amatører.

Kørerne sidder i bilen højst to timer af gangen inden der skiftes kører, og ved løbet i Dubai har Peter Obel kørt bilen i sammenlagt fem timer, mest om natten.

Kom med til racerløb

Skulle man være interesseret i at komme med til et af årets langdistanceløb ude i den store verden, så er der mulighed for det, Team Sally har en række billetter til de enkelte løb.

Næste opgave for teamet bliver 24 timers-løb på Silverstone i England, sidst i marts måned.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0