AnnonceLuk annonce


Pædofili-sigtet tidl. præst i Tømmerup skifter advokat

22-03-2017

Tømmerup Kirke, hvor den nu pædofili-sigtet tidligere præst, Dan Peschack fungerede som præst indtil sommer sidste år.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Dan Peschack, der er tidligere præst i Tømmerup Sogn, og nu pædofili-sigtet, skifter advokat. Dan Peschack er sigtet i 11 forhold begået mod fem børn, og han har siddet varetægtsfængslet siden den 22. juni 2016.

Den pædofili-sigtet tidligere præst, Dan Peschack, i Tømmerup Kirke har skiftet sin advokat, Thomas Philip fra advokatfirmaet MachenhauerNielsen Kalundborg og Holbæk, ud med Ulrik Sjølin Pedersen fra Stage Advokatfirma, der har hovedkontor i Fredericia, men afdelinger i København, Odense og Aalborg, skriver sn.dk

”Det er korrekt, at min tidligere klient har valgt at skifte advokat," fortæller Thomas Philip, der ikke kan oplyse mere om Dan Peschacks beslutning om at skrifte advokat, skriver sn.dk

Ulrik Sjølin Pedersen har stor erfaring med straffesager, og han har netop modtaget sagens akter. Den nye advokat forventer, at der kan berammes retsmøde i sagen i august eller september, oplyser han til sn.dk.

Forsvarsadvokat Ulrik Sjølin Pedersen har bl.a. tidligere været anklager ved politiets særlige rocker/bandeenhed, Task Force Øst, og ved Statsadvokaten i København. Derudover har han endvidere været ansat hos Direktoratet for Kriminalforsorgen, skriver sn.dk


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0