AnnonceLuk annonce


Oplevelser for vand-ambassadørerne

12-01-2017

Vandambassadørerne fra Ubby Friskole gik i biografen i Kalundborg sammen med deres klasselære, Vibeke Wolffbrandt. Her så de forsyningens nye reklamefilm, som skal få publikum til at tænke over, hvad de smider i toilettet.  Foto: Kalundborg Forsyning

Af Jens Nielsen

Eleverne i 5. klasse på Ubby Friskole ved i dag mere om rent vand, spildevand og rensningsanlæg end mange andre elever på samme klassetrin. De har nemlig gennem næsten et år været vandambassadører, og eleverne vandt titlen i en konkurrence udskrevet af Kalundborg Forsyning.

”Titlen har givet eleverne mange oplevelser og ny viden, og i dag ved de meget mere om, hvorfor vi skal passe på vandet. De ved, hvor meget vand, der bruges, og hvorfor vi alle skal tænke os om, når vi smider affald i toilettet. Det har været en fed oplevelse, og vi har været glade for at være med.”

Vibeke Wolffbrandt, klasselærer for 5. klassen på friskolen, tilføjer, at eleverne har været meget stolte over at være vandambassadører. Derfor ærgrer det dem også, at der i marts skal findes nye i Kalundborg Kommune. De vil nemlig gerne fortsætte.

Helt enig er Jealina Ruus, elev i 5. klasse, der forleden sammen med sine klassekammerater indtog Kino Den Blå Engel i Kalundborg. Her oplevede de den nye kampagne-reklamefilm, som i det kommende år oplyser publikum om, hvad der skal i toilettet, og hvad der hører hjemme i toiletspanden.

Eleverne havde også fornøjelsen af den nye animationsfilm ”Syng”, hvor koalabjørnen Buster Moon udskriver en sangkonkurrence for at redde sit teater.

Rykker ind på det store lærred
den nye reklamefilm skal sætte fokus på problemet med stoppede kloakker. Hovedrollerne i reklamefilmen har toilettet Trille og spanden Sofus. Udover reklamefilmen er der lavet en lille folder med små klistermærker, som kan sættes op og fungere som en reminder. Reklamefilmen vises i 'Kino Den Blå Engel' i hele 2017.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0