AnnonceLuk annonce


Nyt efterårskatalog fra bibliotekerne

10-08-2017

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Bibliotekerne inviterer til release for efterårskataloget 2017

Kalundborg Bibliotekerne er stolte over at sende endnu et programkatalog på gaden. Kataloget er fyldt med kulturelle oplevelser, og kataloget har aldrig været større end nu. Det fejrer man med en release-fest d. 19. august kl. 10-13.

På selve release-dagen vil kataloger blive udleveret og billetter kan købes til efterårets mange nye arrangementer. Der vil være både godt til ganen og sødt til tanden, og kreative værksteder for store og små i Høng, Gørlev og Kalundborg - med præmier til de særligt produktive.

I år er kataloget også vokset betydeligt, og både Røsnæs Naturskole og SIK Sprogcentret i Kalundborg er med for første gang. Med Røsnæs Naturskole kan man i efteråret opleve alt fra opera- og visesangere til Naturens Dag med værksteder, hundetræning og pandekager over bål, mens Sprogcentret tilbyder forberedende voksen undervisning og ordblinde undervisning.

Når naturskolen og sprogcentret nu indgår i Kalundborg Bibliotekers programkatalog, er det efter ønsket om, at alle borgere i Kalundborg Kommune skal have en god og håndfast adgang til de samarbejdspartnere, biblioteket allerede har og hele tiden får flere af.

Der skulle gerne være noget for alle, når kataloget for efteråret 2017 kommer på gaden. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0