AnnonceLuk annonce


Nye ´åbne´ biblioteker

20-04-2017

Biblioteket i Ubby er blandt de tre biblioteker som nu bliver 'Åbne Biblioteker'. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Biblioteker åbner endnu tre "åbne biblioteker", og det fejres lørdag den 6. maj på de tre biblioteker i kommunen.

Når personalet forlader biblioteket på Kalundborg, Gørlev og Ubby Bibliotek, behøver man ikke længere også at forlade stedet, for bibliotekerne bliver nu ’åbne biblioteker’. I den forbindelse fejrer man dagen lørdag den 6.maj kl. 10, hvor der vil være forskellige aktiviteter.

Kalundborg Bibliotek:

Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Ole Glahn, klipper snoren til "det åbne bibliotek".

Herefter underholder Agnes og Oskar med sang og musik.

Gørlev Bibliotek:

Formand for Lokalrådet i Gørlev, Jonas Henriksen, klipper snoren til "det åbne bibliotek".

Musikgruppen Trio GED spiller folkemusik.

Ubby Bibliotek:

Formand for Hvidebæk Lokalråd og medlem af kultur- og fritidsudvalget, Jacob Beck Jensen, klipper snoren til "det åbne bibliotek".

Dina underholder med guitarmusik og sang, og desuden vil Hvidebæk Lokalråd sælge kasserede bøger i dagens anledning.

Program:

  • Kl. 10.00 Snoren klippes på de tre "åbne biblioteker".
  • Kl. 10.15 Forfriskning og lidt sødt.
  • Kl. 10.15 Sang og musik
  • Kl. 10.15 - 13.00 De kreative værksteder er åbner i Gørlev, Ubby og Kalundborg.

Der bliver også dekoreret bogmærker - hvor kun fantasien sætter grænser. De seks mest fantasifulde bogmærker får en præmie, og det gælder både børn og voksne.

Personalet vil i øvrigt, hele dagen, være behjælpelige med instruktion i betjeningen af det "åbne bibliotek"

Åbent bibliotek

Fra lørdag den 6. maj kan alle, der er tilmeldt som brugere på Kalundborg Biblioteker, benytte bibliotekerne i Kalundborg, Gørlev, Høng, Ubby, samt Svebølle fra kl. 7 - 22 søndag - torsdag og fra kl. 7 - 20 fredag-lørdag. Når der ikke er personale til stede, skal man lukke sig ind ved hjælp af sit sundhedsbevis eller lånerkort samt en pinkode. Herefter vil døren gå op, og man kan som vanligt låne og læse bøger, lege i børneafdelingen, få tid til at studere, se bibliotekets udstilling eller bare slappe af.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0