AnnonceLuk annonce


Ny sti mellem Kvickly og Øen

28-03-2017

Baghuset i Kordilgade 58 skal rives ned for at give plads til en sti mellem Kvickly og Kordilgade. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Man har i mange år talt om at lave et stisystem for at skabe bedre sammenhæng mellem Kordilgade og området omkring Elmegade (Kvickly), og nu bliver idéen igen taget op på Teknik & Miljøs udvalgsmøde på torsdag.

Den mest direkte adgang fra Kordilgade vil være gennem porten til Kordilhus, Kordilgade 58, og via ejendommens baggård frem til Kvickly-grunden. Det foreslås, at den 1. etape af stien etableres samtidig med en allerede truffet beslutning om byfornyelse på ejendommen, der bl.a. omhandler nedrivning af baghus.

”Det er en rigtig god ide at lave et stisystem – et stisystem, som mange har ønsket i lang tid, og når ejerne af huset er med på at rive baghuset ned i forbindelse med byfornyelse, giver det jo en oplagt mulighed, og det skal vi tale om på torsdag til udvalgsmødet,” siger formand for Teknik & Miljø, Svend Erik Autzen.

Kommunen har snakket med repræsentanter fra Kordilhus og fra Kvickly med henblik på etablering af 1. etape af stistrækningen, samt en 2. etape over Kvickly-grunden. Begge parter er positive over for idéen.

Ved en byfornyelsesbeslutning vil staten efter gældende lovgrundlag refundere 50 % af de udgifter som kommunalbestyrelsen afholder.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0