AnnonceLuk annonce


Ny VestHavn bliver en multiterminal

30-11-2016

Det grå område viser den 330.000 kvadratmeter opførelse af den ny VestHavn

Af Jens Nielsen

Når Kalundborg Havn til næste år begynder opførelsen af den ny VestHavn vest for Asnæsværket bliver det en såkaldt multiterminal med rigtigt mange muligheder.

I september i år meldte Kalundborg Havn ud at det nu var besluttet at opføre en ny vesthavn vest for Asnæsværket, et areal på 330.000 kvadratmeter, en 500 meter lang dybvandskaj med 15 meters vanddybde, et ønske fra Kalundborg Havn som der er arbejdet på i mange år.

Siden september er arbejdet med tilladelser, lokalplan og detailtegninger gået i gang, det kunne havnedirektør Bent Rasmussen bl.a. fortælle mandag aften, da havnens brugere, lejere og samarbejdspartnere var inviteret til det årlige møde hvor der informeres om året der er gået og om fremtiden.

Ifølge tidsplanen er der første spadestik på den nye VestHavn i august 2017 og man forventer et helt færdigt havneanlæg sidst i 2018.

Frem til august næste år skal der bl.a. laves detailprojekt, projektet skal sendes i udbud og der skal laves arkæologiske forundersøgelser i området.

Bent Rasmussen kunne på mødet oplyse at når man bygger havne af den størrelse som vest for Asnæsværket så er det meget normalt at det kun er til et formål, enten containertrafik eller en terminal til bulk varer, men den ny VestHavn bliver en såkaldt multiterminal, dvs et havneanlæg der kan klare alt fra containere, industri, krydstogt og bulk varer, ligeledes kan pladsen bruges som produktionsplads  til nye kommende anlægsopgaver rundt om i landet, endvidere er der mulighed for at oprette en såkaldt maritim servicestation, som kan betjene de mange tusinde skibe der årligt passerer i T ruten.

På den nye VestHavn bliver der 50.000 kvadratmeter containerområde og netop containerne er det første som flyttes til den nye Vest Havn, når den står færdig i slutningen af 2018.

Skulle udvidelsen af den ny VestHavn vise sig at være for lille i løbet af en årrække, ja så er der tilladelse til at opføre yderlige 80.000 kvadratmeter havneområde med 230 meter kaj.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0