AnnonceLuk annonce


Novo bygger stort laboratorium i Kalundborg

06-10-2016

Nyt Novo byggeri i gang på Stejlhøj. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

På den store byggegrund på Stejlhøj, som Novo Nordisk købte af Kalundborg Kommune i maj i år, er man nu i gang med at bygge et helt nyt laboratorium.

Maskinerne arbejder fra morgen til aften på byggegrunden på Stejlhøj, hvor Novo er i gang med at bygge et helt nyt laboratorium.

”Det er et udtryk for, at produktionen vokser, og at Kalundborg har fået et behov for at udvide hvad angår laboratorier, som jo er en sidefunktion til produktionen. Og den bedste måde er, at bygge et nyt laboratorium og dermed samle alle mikrobiologiske laboratorier under ét tag,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør Novo Nordisk Kalundborg. 

De mikrobiologiske laboratorier har tidligere været delt ud i de forskelige fabrikker i Kalundborg. Men Michael Hallgreen fortæller, at den mest effektive vej til større kapacitet, er at bygge et helt nyt fælles laboratorium.

Det nye laboratorium på Stejlhøj bliver ca. 6000 m2, og Novo vil om nogle år bygge en bro, der forbinder de to områder, nord og syd for jernbanen.

”Rent teknisk har man kemiske og mikrobiologiske laboratorier på Novo, og ved at lave det nye laboratorium til den mikrobiologiske del, giver man også plads til de kemiske laboratorier,” fortæller Michael Hallgren.

Novo har købt et stykke landbrugsjord af Kalundborg Kommune, og de er nu i gang med at lave infrastrukturen, altså veje mm. I næste uge går man i gang med at lave fundament.

”Der skulle meget gerne stå en lukket bygning til årsskiftet. Efterfølgende kommer selvfølgelig indretning af laboratorier mm. Vi regner med, at de første flytter ind i løbet af andet kvartal af 2017,” siger Michael Hallgren.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0