AnnonceLuk annonce


Naturens Dag på Røsnæs var en succes

11-09-2016

Der var rig mulighed for at kæle med bl.a. geder på Naturens dag på Røsnæs i dag, søndag. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I dag blev der afholdt Naturens Dag på Røsnæs, og mange mennesker lagde vejen forbi Naturskolen, hvor der var diverse boder, hvor man kunne købe forskelligt, ligesom der var en masse forskellige ting, man kunne prøve.

For 8. gang blev der afholdt Naturens Dag på Røsnæs, der er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening. Dagen bliver bl.a. støttet af Nordea Fonden.

Omkring 1.000 mennesker var på besøg på Naturens Dag for at finde mus, prøve at skyde, kæle med søde dyr, bygge fuglehuse, gå på fugletur, spise pandekager over bål og meget andet.

”Det er dejligt, at vi er tre foreninger, der kan holde Naturens Dag sammen, som jo i øvrigt også fejres i resten af Danmark i dag. Det gør, at vi når ud til et bredere publikum, og er flere om at dele udgifterne,” siger Carsten Clausen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Dagens formål er at få børn og unge, men også de ældre ud i naturen, og det lykkedes for foreningerne i år til trods for lidt blæst og skyer.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0