AnnonceLuk annonce


Mulighed for støtte til dårlig internetforbindelse

24-08-2016

Modelfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Bor man i Kalundborg Kommune, kan man nu søge støtte til lokale bredbåndsprojekter.

Bor du i et område med dårlig dækning, så kan Bredbåndspuljen måske hjælpe. Onsdag d. 7. september holder kommunen et informationsmøde om, hvordan man kan søge støtte til projekter, der skal give bedre adgang til internettet.

Bredbånd og en god dækning er helt central for udviklingen i vores kommune. Virksomheder, fra de helt store til den lille iværksætter, er dybt afhængige af, at der er god og hurtig adgang til internettet og dermed resten af verden,” siger borgmester Martin Damm, som derfor glæder sig over muligheden for nu at søge støtte fra Bredbåndspuljen.

Kalundborg Kommune arrangerer sammen med Energistyrelsen informationsmødet den 7. september, hvor virksomheder og borgere kan høre mere om mulighederne for at søge støtte fra Bredbåndspuljen.

Det er Energistyrelsen, som har udpeget en række adresser, hvor dækningen er dårlig. Virksomheder og borgere på de adresser er berettigede til at søge støtte fra Bredbåndspuljen. På Kalundborg Kommunes hjemmeside kan man læse mere om Bredbåndspuljen og finde et kort over de støtteberettigede adresser på Kalundborg Kommunes hjemmeside.

Program for mødet 7. september:

  • Velkomst
  • Hvordan kan man søge bredbåndspuljen
  • Kortlægning af dækning
  • Ansøgningsproceduren
  • Valg af leverandør
  • Behandling af ansøgning
  • Eventuelt

Tilmelding er obligatorisk, og skal ske ved at sende en mail til: johan.ibhansen@kalundborg.dk senest mandag den 5. september 2016. Mødet foregår den 7. september kl. 17-19 i kantinen på Kalundborg Rådhus.

Bredbåndspuljen har 200 mio. kr. der skal blive til projekter frem til 2019. Puljen er målrettet sammenhængende områder med boliger, virksomheder eller sommerhuse, hvor der er dårlig dækning, og hvor der ikke foreligger konkrete planer om at forbedre dækningen inden for tre år. Puljen kan søges af lokale sammenslutninger og kommuner. Der er afsat 80 mio. kr. i 2016, og ansøgningsfristen er 31. oktober 2016.

Man kan læse mere om Bredbåndspuljen på www.ens.dk/bredbaandspulje


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0