AnnonceLuk annonce


Møbler finder nyt hjem

06-12-2016

Marcus Petersen og Mathias M. Østerild bakser en af de mange reoeler ind på lageret. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En hel række af kontormøbler er helt kvit og frit overdraget til Bo & Aktivitet i Kalundborg Kommune. Borgerne har selv hentet de mange møbler i København.

Efter sammenlægning af flere virksomheder havde firmaet QuintilesIMS brug for et nyt domicil, her fik medarbejderne nye møbler, og derfor blev der en del kontormøbler, fortrinsvis reoler og skabe i overskud, de er nu helt kvit og frit havnet i Kalundborg.

Det er Bo & Aktivitet i Kalundborg Kommune, der yder pædagogisk og praktisk støtte til borgere med varige funktionsnedsættelser, som har fået tilbudt de mange kontormøbler.

Borgerne har selv hentet de mange møbler i København i to store lastbiler, kørt dem til Kalundborg og sat dem ind på lageret på Rynkevangen.

”Vi havde ikke brug for møblerne længere, så jeg er glad for, at andre kan få gavn af dem. Det betyder samtidig, at vi ikke skal bruge unødvendige ressourcer på at flytte møblerne, så det er på mange måder en win-win situation”, fortæller adm. Direktør i QuintilesIMS og ansvarlig for flytningen, Manuel Voll.

De mange møbler skal nu tilbydes til de forskellige afdelinger under Bo & Aktivitet, det er bl.a. Stejlhøjhus, Møllebakkegården, Raklevgården og Bo og Servicecenter Høng.

Om QuintilesIMS

QuintilesIMS er en førende global leverandør af integreret information og teknologibaserede services. Virksomheden hjælper kunder på tværs af sundhedsvæsenet med at forbedre deres kliniske, videnskabelige og kommercielle resultater. Med cirka 50.000 medarbejdere, der gennemfører operationer i mere end 100 lande, tilbydes løsninger til at hjælpe kunder med at maksimere innovation og drive sundhedsvæsenet fremad.

Om Bo & Aktivitet

Bo & Aktivitet yder pædagogisk og praktisk støtte til borgere med varige funktionsnedsættelser og forskellige former for problemstillinger, herunder udviklingshæmning, synshandicap, autisme, fysiske handicaps, senhjerneskader. Multiple handicaps, kommunikationsnedsættelse, m.v.

Bo & Aktivitet er botilbud, aktivitets og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, botræning, væresteder og støttecentre geografisk placeret i Kalundborg Kommune.
 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0