AnnonceLuk annonce


Mek Pek på Solskinspladsen

21-09-2016

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Mek Pek har igennem de sidste 20 år slået sit navn fast som børnenes ven. Ham der kan levere noget ”seriøs” og god børneunderholdning med energi, humor og oprigtig glæde ved at underholde børnene, fredag gæster han Kalundborg.

Nu på fredag d. 23. september bliver der gang i gaden, nærmere bestemt i området omkring Solskinspladsen i Kalundborg, når Mek Pek, kl. 17.30, går på scenen for at underholde børn og barnlige sjæle.

Koncerten varer en halv time og er den sidste af årets ’Gang i Danmark’ koncerter, som er et samarbejde mellem 48 byer landet over.

Scenebilen kommer til hver by otte gange fra forår til eftersommer og sætter gang i byens handelsgade, fredag er det så sidste gang for i år, men igen til foråret er koncerterne tilbage.

Fredagens show med Mek Pek er et musikalsk og humoristisk show for børn i alle aldre, er bygget op over sangene fra Åh Abe pladerne samt Mek Pek og Habbasutternes tre CD’er, garneret med ”Løgn historier” fra Meks Pek’s barndom.

Det er langt fra første gang Mek Pek besøger Kalundborg, mange gange har han underholdt ved Den 8. Himmel koncerterne i sommerferien i Klosterparken, så det bliver helt sikkert et glædeligt gensyn, Mek Pek er kendt for at sætte gang i en fest på ingen tid.

Koncerten på Solskinspladsen er gratis.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0