AnnonceLuk annonce


Politi i helikopter sat ind mod mand der gik amok

11-12-2016

Af Jens Nielsen

Politi måtte flyves til Sejerø med helikopter lørdag aften efter at en mand var gået amok.

Lørdag aften Kl. 21.22 modtog Midt-og Vestsjællands Politi melding fra alarmcentralen om, at der var ild i en bygning på Mastrupvej, Sejerø, og at en mand var gået amok og muligt kunne være i besiddelse af et skydevåben, det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Øens brandberedskab blev alarmeret for at bekæmpe branden, som var opstået i et udhus, men valgte i første omgang ikke at køre frem til adressen på grund af meldingen om at manden var gået amok og var i besiddelse af et skydevåben.

I en helikopter blev flere forskellige politienheder fløjet til Sejerø for at foretage anholdelse af den ophidsede mand, der formodes at være en 47-årig spirituspåvirket mandlig gæst på øen.

Ved politiets ankomst til øen havde manden forskanset sig på husets 1. sal.

Gerningsmanden blev efterfølgende anholdt uden dramatik. Vedkommende var svær at komme i kontakt med grundet indtagelse af et ukendt kvantum piller og spiritus. Den 47-årige blev fløjet til Rigshospitalets traumecenter for behandling.

Foreløbig efterforskning på stedet har ikke kunne klarlægge, om der har været anvendt skydevåben på stedet, men det er nok mest sansynligt at der er tagplader på det brændende udhus som er sprunget på grund af varmen og det har fået folk til at tro at der blev skudt.

Sagen vil i løbet af søndagen blive vurderet af politiets jurister.

Ingen personer er kommet til skade hverken som følge af branden eller mandens adfærd.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0