AnnonceLuk annonce


Kvindelig bilist blev sur på politiet

06-09-2016

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Mandag sidst på formiddagen standsede politiet en personbil på Klosterparkvej i Kalundborg, med henblik på rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. Bag rattet sad en 21-årig kvinde fra Svebølle, som foreviste sit gyldige kørekort. Hun blev dog så irriteret over politiets kontrol af hende, køretøjet og en mandlig passager, at hun højlydt kaldte politiet for ”aber”. Denne udtalelse medførte, at hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tale til politiet. Der var ikke grundlag for sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, så politiet kigger nu på, hvordan sagen om overtrædelse af straffeloven skal afgøres.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0