AnnonceLuk annonce


Klar til stort trailløb

24-03-2017

Trailløb på Røsnæs på søndag kl. 10.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

350 løbere starter ved Naturrummet på Røsnæs på søndag den 26. marts, hvor det store Røsnæs Trailløb bliver afholdt.

Kl. 10 bliver 28 km sendt af sted, og kl. 11 bliver 10 km. sendt ud i det smukke terræn.  Der er 350 løbere, hvor af ca. halvdelen løber ti km og den anden halvdel 28 km.

Der har længe været udsolgt til det populære løb, da der er begrænsning på, hvor mange, der kan deltage, netop for at skabe et ordentligt løb for deltagerne, men også af hensyn til naturen og beboerne på Røsnæs.

I morgen, lørdag, bliver ruten mærket op med flag, som bliver taget ned igen søndag efter løbets afslutning. Ligesom man lover, at man nok skal rydde op efter sig. Allerede nu har man været ude på ruten og fjerne skrald, så der ser pænt ud.

Arrangørerne bag trailløbet håber, at beboerne tager godt imod løberne, selvom der vil være lidt mange mennesker i området, men dog kun for et krt stykke tid.

Alle tilladelser til at afholde trailløbet fra kommune og Naturstyrelsen er i hus.

Hvad enten du deltager i løbet eller kommer forbi som tilskuer, så husk, at vi sætter urene fra vintertid til sommertid natten til søndag.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0