AnnonceLuk annonce


Keramikerpar på Bispegården

16-02-2017

Keramikerparret Hans og Birgitte Börjeson. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Keramikerparret Hans og Birgitte Börjeson udstiller på Bispegårdens, og det er en udstilling gæsterne kan se frem til, da der er tale om et af de mest velrenommerede keramikerpar – både i Danmark og i udlandet.

lørdag den 25. februar 2017 kl. 14, er der fernisering på en helt ny udstilling på Bispegården i Kalundborg.

Har man sagt Hans, må man også sige Birgitte.

Parret arbejder altid sammen i et symbiotisk forhold, der er helt unikt. Der er ikke kun tale om, at de deler værksted, nej hver enkelt keramiske kunstværk er de fælles om, hvorfor værkerne altid bærer navnet Fulby, som er det sted ved Sorø, hvor de har slået sig ned.

Selv om Hans og Birgitte Börjeson står stærkt på pottemagertraditionen, har værkerne et meget personligt udtryk takket været Börjesons åbenbare tekniske dygtighed og kunstneriske ambitioner. Deres saltglaseringsarbejder er på det højeste niveau i Europa.

Deres glasuropskrifter, som er samlet gennem 50 år var nær ved at gå op i flammer, da deres værksted brændte for nogle år siden. Alt brændte - ler, redskaber, kunstværker osv, men glasuropskrifterne blev reddet af brandmændene, og det tænker kunstnerparret tilbage på med stort taknemlighed, når de arbejder i deres nyopførte smukke og funktionelle værksted.

Hans og Birgitte Börjeson mødte hinanden i 1960erne, hvor de begge havde fundet beskæftigelse hos Crowan Pottery i Cornvall.

Parret har gennem mere en halvt århundrede udstillet utallige steder i ind- og udland og udført mange udsmykningsopgaver. De deltager også gerne i kunsthåndværkermarkeder og var med til at grundlægge markedet på Frue Plads i København i 1983, hvor de har været deltager hvert år siden.

Udstillingen åbnes af bestyrelsesmedlem i Kalundborg Kunstforening Bente Andersen.

Der er fernisering lørdag den 25. februar 2017 kl. 14 og udstillingen varer til søndag den 9. april 2017. Kunstnerne vil være til stede ved ferniseringen.

Bispegårdens Kunstudstilling, Adelgade 6, 4400 Kalundborg. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0