AnnonceLuk annonce


Kalundborg vandt pris

09-04-2017

Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Prisen som Årets Operatør 2017 gik til Arriva Danmark A/S garageanlæg i Kalundborg, som er den operatør og det garageanlæg, som har haft de mest tilfredse passagerer i busserne målt i løbet af sidste år.

Med prisen som Årets Operatør 2017 følger 100.000 kr. og et kunstværk af skulptør og billedhuggeren Jens Ingvard Hansen.

Helmer Jensen driftschef i Arriva Danmark sagde til prisoverrækkelsen:

” I Arriva er vi rigtig glade for at modtage prisen som Årets Operatør. Der er et super godt team i Kalundborg, som leverer et godt stykke arbejde hver eneste dag til glæde for passagererne i området.”

Movia måler løbende passagerernes tilfredshed på en række områder, og årets operatør fik flest points fra passagererne. Kvalitetsindekset, der ligger til grund for bedømmelsen, er lavet på baggrund af interviews med 30.000 passagerer i busserne i Movias område på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

”Movia arbejder målrettet med at fastholde og øge den meget høje kundetilfredshed, vi har i busserne. 95 pct. af kunderne er generelt enten tilfredse eller meget tilfredse. Med prisen som Årets Operatør vil vi derfor gerne anerkende den operatør, der sikrer den højeste tilfredshed blandt kunderne. En høj kundetilfredshed bidrager til at styrke den kollektive transport, og gøre den mere attraktiv,” siger Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0