AnnonceLuk annonce


Vi skal herfra på en ordentlig måde

05-04-2017

Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Ligkistemagasin har en del år på bagen. Det blev grundlagt i 1817, og er således 200 år i år. Bern og Steen Rossander, der ejer forretningen, i Præstegade i Kalundborg, kommer fra en lang generation af bedemænd.

Det blev grudlagt i 1817, men på det tidpunkt var det ikke en begravelsesforretning, men en snedkermester, der lavede kister. Kalundborg Ligkistemagasin hedder det den dag i dag, og det passer vel meget godt til, at de dengang lavede kister, og i dag er en bedemandsforretning.

”Et egentligt jubilæum er det vel ikke, da det ganske rigtigt blev grundlagt i 1817 efter sigende, men det var jo ikke en bedemandsforretning dengang, som det er i dag,” siger Bern Rossander, der overtog forretningen i Præstegade i 1983.

Det bliver i familien

Bern Rossander har forretningen sammen med sin søn, Steen Rossander, der har været med siden 2001. Både Steen og Bern er uddannet bedemand, ligesom Berns far var både snedker og bedemand, og hans far før ham var snedker og bedemand. Han er oprindelig fynbo, men flyttede til Svebølle i 1969, hvor han har boet lige siden, og hvor han også har en bedemandsforretning, ligesom han har en i Kalundborg, begge sammen med sin søn, der også bor i Svebølle.

Nye udfordringer

I dag lever vi på mange måder mere i et multietnisk samfund, og det stiller krav til mange ting – også jobbet som bedemand, da der i dag er mange forskellige trosretninger i Danmark.

”Der er mange forskellige trosretninger i Danmark i dag, det var der ikke på samme måde for fx 20 år siden. Vores job er at lytte til de mennesker, der kommer til os for at få hjælp til at få deres kære herfra. Vi skal formå at lytte til, hvad andre kulturer gør, men uden at bryde dansk lovgivning naturligvis. Førhen var vi alle meget mere ens på det område. Men der sker nye ting hele tiden, også i vores branche, og det må vi forholde os til,” siger Steen Rossander.

Iso 9001 Certificering er stempel for kvalitet

Kalundborg Ligkistemagasin er certificeret, det vil sige, at de er godkendt af Forbrugerstyrelsen. Det er langt fra alle bedemandsforretninger i Danmark i dag, der er certificeret, og medlem af Danske Bedemænd, men vil man være sikker på, at få en kvalificeret assistance, skal man, ifølge Bern og Steen Rossander, altid vælge en bedemandsforretning, hvor certificeringen er i orden, og er medlem af Danske Bedemænd.

”Og det er efter både EU- og dansk standard. Så ved folk, at tingene er i orden, når vi har vores iso 9001 certificering.

Et anderledes job

Nogle tror måske, at bedemandsjobbet er den samme rutine hver dag, men det er det langt fra, hvis du spørger Bern og Steen Rossander.

”Det må aldrig blive rutine, hvad vi gør. Det er en ny sag hver gang, og det gribes an på forskellige måder alt efter, hvem vi snakker med,” siger Bern Rossander.

Steen Rossander fortæller også, at han ikke havde kastet sig ud i branchen, hvis ikke det havde været pga. hans far og andre i familien.

”Jobbet går jo tilbage i familien i generationer, og det har været en stor hjælp, men det er også et anderledes job. Vi har fx altid døgnvagt. I hvert fald en af os, og det skal man kunne leve med. Ligesom jobbet ikke er noget, man gør med venstre hånd. Der er meget arbejde, og det er et vigtigt job, der også kan være hårdt til tider,” siger han.

Kalundborg Ligkistemagasin har til huse i Præstegade 2 i Kalundborg, og de er medlem af Landsorganisationen Danske bedemænd, hvor der er 250 medlemmer.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0