AnnonceLuk annonce


Kaffe og rusttjek

18-03-2017

Ejer af Dinitrol - Vestsjællands Antirust-Center, Kasper Andersen viser her, hvordan man kan påføre fælge mm. et lyddæmpende produkt, der nedsætter hjulstøjen i bilkabinen markant.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tidligere i dag var der åbent hus hos Dinitrol - Vestsjællands Antirust-Center i Ubby, og der var mange, der stak hovedet forbi (og bilen) for at få et gratis rusttjek af bilen.

Dinitrol – Vestsjællands Antirust-Center i Ubby holder i dag og i morgen åbent hus, hvor de giver gratis rusttjek af bilen, mens man drikker kaffe og spiser kage. Derudover har de en konkurrence kørende, hvor man kan vinde en undervognsbehandling.

Det danske klima hører til blandt verdens mest korrosive med en høj luftfugtighed, og en gennemsnitstemperatur på 12 grader, hvilket er ideale betingelser for rustdannelse i den danske bilpark. Det har Vestsjællands Antirust-Center fokus på, og fordi de ved, hvor mange, der ikke får tjekket bilens undervogn ordentligt for rust, tilbyder de nu, i weekenden, at gøre det gratis.

”Vi giver folk mulighed for at få tjekket bilen underneden, det er de færreste, der selv har en mulighed for det,” siger ejer af Dinitrol - Vestsjælland Antirust-Center, Kasper Andersen.

Mindre støj i kabinen

Nye biler får i stigende grad bredere og lavere dæk for at sikre bedre vejgrab, men det betyder samtidig mere hjulstøj i kabinen.

Rustbeskyttelseskæden Dinitrol er som de første klar med et gennemtestet lyddæmpende produkt, der nedsætter hjulstøjen i bilkabinen markant. Produktet påføres hovedsageligt i hjulkasserne, i den bagerste del af vognbunden og langs panelerne. Lyddæmpningen er et tykt, støjabsorberende produkt, som danner et fleksibelt og lydisolerende vokslag.

”Det fortæller vi naturligvis også om i dag og i morgen til dem, der er interesseret,” siger Kasper Andersen.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0