AnnonceLuk annonce


Julefrokostsuccesen gentages

09-10-2016

Jimmy Sørensen i front for Rock n Rollers når der blændes op for julefrokost i Tømmeruphallen. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Igen i år afholdes der stor julefrokost i Tømmeruphallen – denne gang lørdag den 19. november.

Det er ’Vin Til Maden, der - sammen med Cafe Baxx, Tømmeruphallen og Old SBI (Støtteforeningen for SBI i Svebølle) - står bag julefrokostarrangementet i Tømmeruphallen igen i år.
Der vil være rig mulighed for at komme ud og få rørt benene til dansemusik, samt få julemad bestående af traditionelle danske juleretter.
Musikken og festlighederne bliver i år skudt i gang, under maden, af Leo Adolph, tidligere kendt fra Karl Hermann’s trio.
Efterfulgt af de lokale ”gamle” drenge fra Rock n Rollers med Jimmy Sørensen i Spidsen - også kendt fra utallige optrædener til Kalundborg byfest og som konferencier til Kalundborg Rock’er.

”Ingen tvivl om, at de nok skal få gang i bentøjet på de fleste folk herude i Tømmeruphallen. Sidste band, som går på scenen denne aften bliver vores ”husorkester” Jungle Beat, der har været med os hele vejen igennem ved julefrokosterne i Tømmeruphallen. Jungle Beat er garant for god dansemusik som er både ny og gammel popmusik,” siger Johnny Elmelund, der er ansvarlig for julefrokosten i Tømmeruphallen.

Der er stor glæde at spore blandt arrangørerne ved, at man - gennem de sidste seks år - har kunne arbejde en fest op fra at have knap 200 deltagere til i dag mellem 400/500 festglade mennesker.

”Allerede nu er der flere firmaer som har reserveret pladser, og vi kan da også se, at vi igen i år rammer mindst samme antal som sidste år.  Men dette er ikke kun en fest for firmaer. Også private booker i stor stil plads til at komme ud i lag med venner og bekendte, og man bruger julefrokosten som en god mulighed får at få danset, snakket og hygget sammen,” siger Johnny Elmelund.
Dørene åbnes kl. 17.30 og menuen vil være klar fra kl. 18., hvor Leo A. spiller under maden. Se mere på Facebooksiden ”julefrokost i Tømmeruphallen”
Billetter kan købes i Tømmeruphallen, Punkt 1 Kalundborg samt online på www.billetto.dk.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0