AnnonceLuk annonce


Byens ældste iværksætter

14-03-2017

John Nissen. Foto Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

John Nissen, indehaver af JN Handel på Slagelsevej er trods sine 73 år, stadig erhvervsaktiv.

Det er efterhånden en del år siden at John Nissen, Kalundborg, solgte sin vognmandsvirksomhed efter at have fejret 25 års julilæum, alle andre havde så nok valgt at gå på en velfortjent pension, men sådan skulle det ikke gå for John Nissen.

Dem der kender John ved at han har meget svært ved at sidde stille ret længe af gangen, og når nu firmaet var solgt, så var det jo oplagt at starte et nyt, det blev så til JN Handel, med adresse på Slagelsevej 25 (bag Rema 1000).

”Ja kald mig bare byens ældste iværksætter”, griner John Nissen.

JN Handel er lidt en blandet landhandel, forstået på den måde af John Nissen sælger både træpiller, rengøringsmidler og gas.

Træpillerne udgør nok den største del af omsætningen, træpiller i både 6 og 8 millimeter fra de svenske skove.

”Træpiller er ikke bare træpiller, der er rigtigt meget forskel, træpiller fra især østlandene er fyldt med rigtigt meget møg som giver en dårligere brandværdi”, forklarer John Nissen, der også fortæller at han selvfølgelig kan leverer træpillerne direkte til kunden.

Et er de andre produkter på hylden er rengøringsmidler fra firmaet Welldone, hele 32 forskellige slags, lige fra ovn- og grillrens, afkalkning, glasspray, rengøring til badeværelser, universalrengøring og til rengøring af bilen, inde og ude.

”Welldone er absolut ikke billigt, men det er super effektivt”, siger John Nissen.

Flaskegas er også et af de produkter som er ’på hylden’, gas til opvarmning, grill og campingbrug.

Bliver ved

Selv om John Nissen har rundet de 73 år er der stadig fuld fart på og ingen planer om at gå på pension.

”Jeg bliver ved så længe jeg synes det er sjovt”, siger iværksætteren.

JN Handel på Slagelsevej 25 har fast åbningstid hver torsdag og fredag fra 12 til 17 og lørdag fra 8 til 12.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0