AnnonceLuk annonce


International Lungedag – også i Kalundborg

09-11-2016

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lungedagen markeres i Kalundborg Kommune onsdag den 16.november med et åbent hus arrangement i Gørlev.

I Region Sjællands KOLkompetencecenter, sætter KOL-netværket fra Kalundborg og Kalundborg Kommune samt Lungeforeningen fokus på KOL og andre lungesygdomme i Gørlev Motionscenter fr kl. 14 til 17.

I Danmark har op mod 600.000 danskere en kronisk lungesygdom. Mange ved det ikke selv, fordi de overser symptomer som fx hoste og åndenød. Lungeforeningen står bag den årlige Internationale Lungedag i Danmark, hvor borgere kan få informationer eller lungetjek.
Lungedagen kan opleves i mange af landets kommuner, når Lungeforeningen sammen med apoteker, kommuner, hospitaler og flere hundrede frivillige afholder arrangementer over hele landet.

'Hvis det viser sig, at man har en kronisk lungesygdom, så er der gode behandlingsmuligheder med rygestop, træning og medicin. Med Lungedagen ønsker Lungeforeningen derfor at gøre flere opmærksomme på symptomer fra lungerne, så de får gjort noget ved dem', siger direktør Anne Brandt.

Aktiviteter på Internationale Lungedag

På Internationale Lungedag vil der i Gørlev bl.a. være lungefunktionsmåling, diverse kurser og foredrag, information og mulighed for at få et bedre netværk. Ligesom ma kan få målt bl.a. muskelmasse, fedt, BMI og fysisk alder.

Alle interesserede velkomne, også mennesker med andre lungesygdomme, og naturligvis pårørende. Der er ikke tilmelding til arrangementet.

Overser symptomer
Udfordringen med alle kroniske lungesygdomme, også de mere sjældne typer, er, at symptomerne kan virke harmløse, og man kan vænne sig til dem eller bortforklare dem med fx dårlig form.

Men oplever man lungesymptomer i mere end to måneder i træk, er det vigtigt, at få det undersøgt. Det kan f.eks. ske ved en lungefunktionsmåling. Symptomerne på alle kroniske lungesygdomme er fx hoste, slim fra lungerne, pibende eller hvæsende vejrtrækning og åndenød. En lungefunktionsmåling foregår ved, at man puster i et apparat, der måler hvor meget og hvor hurtigt, man kan puste luft ud af lungerne.

Læs mere på Lungeforeningens hjemmeside: www.lunge.dk/lungedag

Fakta om lungesygdomme

  • De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL
  • Omkring 600.000 danskere lider af en kronisk lungesygdom
  • Antallet af voksne med astma er tredoblet i de seneste 30 år
  • Hvert år bidrager KOL til ca. 5.500 dødsfald
  • Blandt andre sygdomme som rammer lungerne er fx alfa-1 antitrypsinmangel, cystisk fibrose, sarkoidose, bronkiektasier og lungekræft

Kilde: Lungeforeningen


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0