AnnonceLuk annonce


Debatter religion med biskoppen

11-11-2016

Peter Fischer-Møller, der er biskop over Roskilde Stift, besøger Raklev Kirke. Foto: Roskilde Stift/Rune Hansen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag den 17. november er der mulighed for at få information, men samtidig også debattere om religion.

’Religionsmøder’ bliver afholdt i Raklev Kirke ved Peter Fischer-Møller, der er biskop over Roskilde Stift.

Mødet med mennesker med anden tro fylder en del i offentligheden i dag. Men derudover er der også ’mødet’ med kristne fra andre kulturer og kirkesamfund. Peter Fischer-Møller er, ud over at være biskop, også formand for Danmission, som netop har disse møder som deres arbejdsfelt. Han modtog i foråret foreningen Dialog Forums dialogpris 2016 for sit bidrag til at skabe dialog, forståelse og gensidig respekt mellem mennesker.

Peter Fischer-Møller vil tale om, hvad vi kan gøre fra kirkens side for, at de forskellige religionsmøder kan fremme forståelse og dialog.

Arrangementet foregår torsdag den 17. november kl.19 i Raklev Sognehus. Se link på kirkens hjemmeside http://www.raklevkirke.dk/arrangementer/foredrag/



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0