AnnonceLuk annonce


Vaks nabo reagerede på røgalarm

09-01-2017

Røgdykkerne fik hurtigt slukket ilden. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Brand i et hus på Lerchenborgvej i Kalundborg kunne være endt meget værre hvis ikke en vaks nabo hørte røgalarmen.

En husejer på Lerchenborgvej i Kalundborg kan være glad for, at de for det første har en vaks nabo, dernæst kan de være glade for at den røgalarm de har monteret i huset virkede, da der mandag eftermiddag udbrød brand i huset.

Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt kl. 13.23, da en nabo hørte en røgalarm. Han undersøgte sagen og kunne lugte røg i sin egen gang, som støder lige op til huset hvor branden var brudt ud. I nabohuset kunne han se flammer i stuen og ringede derfor 112.

Brandfolkene fik hurtigt bugt med flammerne i stuen, hvor der var ild i en dekoration.

Husets beboer havde forladt huset omkring middag og var sikker på at lyset i dekorationen var pustet ud, men åbenbart blusset op igen. Lyset stod på en træklods i en stor glasvase, og da der gik ild i træklodsen revnede glasvasen og træklodsen faldt ud på trægulvet, og derfor kunne skaden have været blevet meget værre hvis ikke naboen havde reageret på røgalarmen.

Så en røgalarm til mindre end 100 kroner og en vågen nabo redede hjemmet for en huseejer på Lerchenborg.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0