AnnonceLuk annonce


Hockey pigerne vandt Danmarksmesterskabet

14-03-2017

Guldvinderne. Foto: Lasse Steinmetz Christensen

Af Jens Nielsen

Flere hundrede hockey spillere var i weekenden på banen i Kalundborg Hallerne, hvor der blev kæmpet om DM i halhockey for ungdomsspillere.

Det kombinerede Kalundborg/Slagelse pige hold i hockey vandt i weekenden Danmarksmesterskabet, da Kalundborgklubben var vært for DM i Kalundborghallerne.

Pigeholdet er et samarbejde mellem Kalundborg og Slagelse, da begge klubber var udfordret på at have nok spillere til turneringen i denne række. Holdet kvalificerede sig til turneringen med en suveræn 1. plads, så drømmene om en DM titel var stor inden kampene gik igen, og pigerne skuffede på ingen måde, holdet levede fuldt op til favoritværdigheden, og løb med guldmedaljerne.

”Det er overvældende, vi er virkeligt stolte af de piger”, siger Bettina Dahl Eriksen, formand for Kalundborg Hockeyklub.

Kalundborg Hockey Klubs U14-hold var også tæt på at vinde medaljer, men blev dog slået på målstregen, da de tabte kampen om bronzemedaljerne.

Slagelse dominerede hele weekenden og løb med hele fem guldmedaljer i ungdomsrækkerne.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0