AnnonceLuk annonce


Hjælp til folk med manglende teknisk snilde

24-01-2017

Kursus for både Android- og Apple brugere på Kalundborg Bibliotek.

Af Gitte Korsgaard

Har man brug for at lære mere om sin Android tablet eller sin iPad, har Kalundborg Bibliotek et par kursusforløb, der måske kunne være interessante.

I fire moduler lærer vi alt om det, som en Android tablet (Android er et Linuxbaseret styresystem til PDA'er, mobiltelefoner og tavle-computere) eller en iPad kan. Der vil blive snakket om sikkerhed, indstillinger, apps og man lærer mere om, hvordan en Android eller iPad tablet fungerer på de efterfølgende moduler.

Når man tilmelder sig dette kursusforløb tilmelder man sig alle fire moduler, som foregår på 4 mandage i februar måned. 

Android kursus: Mandag d. 6. februar, mandag d. 13. februar, mandag d. 20. februar og mandag d. 27.februar. Kl. 17.30 – 19.30.

iPad kursus: Mandag d. 6. marts, mandag d. 13. marts, mandag d. 20. marts og mandag d. 27. marts kl. 17.30 til 19.

Der vil evt. være hjemmeopgaver mellem de fire moduler. Har man selv en Android tablet, bedes man medbringe denne, samt en google konto. Og har man en iPad, bedes man medbringe egen iPad og Apple-id

Tilmelding sker her: https://www.kalundborgbib.dk/arrangementer/it-kurser
Der tilbydes et begrænset antal pladser.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0