AnnonceLuk annonce


Historiens vingesus i Kalundborg

26-03-2017

Opmåling af huse fra Vikingetiden på Formidlingscenter Fugledegård i Naturpark Åmosen ved Tissø. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg

I Naturpark Åmosen ved Tissø ligger Formidlingscenter Fugledegård, der bl.a. rummer en udstilling om Naturpark Åmosen, vikingerne ved Tissø og området. Det er i jorden her, man gør de fleste fund af Danefæ fra Vikingetiden, hvilket området også er kendt for.

Faktisk er Tissø et af de steder i Danmark, hvor man gør flest vikingefund, og det er da også her, at den berømte Tissø-ring er fundet. Området var en stormandsresidens i perioden ca. 550 -1050 e.v.t. Tissø-ringen blev fundet i 1977 under et markarbejde ved Kalmergården vest for Tissø. En lokal bonde fandt ringen, der sad fast i harven, og da arkæologer fra Nationalmuseet besigtigede fundet, blev de klar over, at der var tale om et unikt fund fra vikingetiden.

Iflg. denne liste, er Tissø top 2 i Danmark

Top 5: De største arkæologiske fund i Danmark i nyere tid

 

Ole Rasmussen, der er uddannet kulturgeograf viser rundt på Fugledegård og fortæller om, hvad de laver af projekter på formidlingscentret. Bl.a. har de netop mærket alle de gamle vikingehuse op på den plads, man mener var stormandsresidens for vikingerne.

”Området er ret enestående både nationalt og internationalt, da det periodemæssigt dækker udviklingen fra før kristen til kristen tid, og det er her, man gør flest fund i jorden fra den tid,” siger han.

Men det var ikke kun dengang, at man gjorde unikke fund fra Vikingetiden, Den dag i dag finder man stadig ofte smykker, mønter mm. i jorden, og René Larsen og Flemming Nielsen er to af dem, der har gjort rigtig mange fund gennem tiden, når de går med deres metaldetektorer.

”Vi har gået herude i 25 år. Vi har altid haft interessen, og det er fortsat gennem årene. Vi har faktisk lige fundet en interessant mønt og en lille nøgle. Mønten er fra 800-tallet, og er derfor Danefæ, og det er nøglen også,” fortæller både Flemming og René, der - uden tvivl - begge er kyndige i historien om vikingerne.

Opkøb af jord

A.P. Møller Fonden har for kort tid siden betalt en stor sum penge – 9,5 mio. kr., heraf 1,5 mio. kr. til forskning - for opkøb af jord til fremtidens forskning. Se mere her https://www.apmollerfonde.dk/projekter/foerkristne-kultpladser.aspx

Omkring 20 pct. af residenskomplekset er allerede undersøgt. Det nye jordopkøb betyder, at knap tre fjerdedele af det areal, man mener komplekset har fyldt, nu er sikret for fremtidens forskning.

Men udover den smukke natur, der er i Naturpark Åmosen, er Formidlingscenter Fugledegård også fuld af forskellige aktiviteter for børn og voksne. Man kan fx lære, hvordan bier laver honning eller komme på en guidet tur i Naturparken. Man an gå i det naturskønne landskab, og kravle op i fugletårnet. Der er yderligere udendørs spiseområde og bålplads til fri afbenyttelse. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0