AnnonceLuk annonce


Helt ny campingplads på Gisseløre

01-04-2017

Den store festivalplads på Gisseløre skal nu omdannes til campingplads. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Festivalpladsen på Gisseløre skal nu omdannes til campingplads, det er Dansk Camping Union der kommer til at stå for pladsen.

Kalundborg Kommune får nu en campingplads mere, tæt ved badestranden på Gisseløre.

Hele området der bruges som festivalplads for Kalundborg Rocker og som fodboldbaner, bliver nu omdannet til en topmoderne campingplads.

Det er Dansk Camping Union, som skal stå for den nye campingplads, pladsen får alle de nyeste moderne faciliteter for campister.

”Gisseløre er den perfekte placering for en campingplads, tæt på byen og på badestrand, vi har haft kik på området i flere år, men nu har vi forhandlet med Kalundborg Kommune, som har givet tilsagn om at støtte ideen”, fortæller Ran Slirpa fra Dansk Camping Union.

Dansk Camping Union arbejder stadig med tegninger og ansøgninger, men regner med at gravemaskiner rykker ind på pladsen så snart Kalundborg Rocker er overstået i august.

”Den nye campingplads skal være klar til forårssæsonen 2018”, siger Ran Slirpa.

Med en campingplads på det store areal på Gisseløre er det slut med Kalundborg Rocker på Gis, men det får ikke arrangørerne til at give op.

”Det kommer selvfølgelig som et chok for os, vi har kendt til planerne et stykke tid og er derfor allerede i gang med at finde en anden placering til Kalundborg Rocker 2018”, siger pressetalsmand Johnny Elmelund til TV-Kalundborg



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0