AnnonceLuk annonce


Hans Frederiksen A/S udvider

20-04-2017

Maskiner og mandskab er godt i gang med udvidelsen hos Hans Frederiksen A/S. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hans Frederiksen A/S, Ford, Hyundai, Renault & Dacia forhandler i Kalundborg udvider forretningen med nyt showroom til Ford.

Bilforretningen Hans Frederiksen A/S, Elmegade i Kalundborg, udvider igen lokalerne, denne gang for at skabe et helt nyt showrum til Ford.

Udvidelsen foretages på adressen Elmegade 31, hvor Ford tidligere er blevet forhandlet, fra 1991 til 2013, hvor udstillingen af nye biler blev flyttet til Elmegade 33.

Det er overtagelsen af Kalundborg Autoservice, Hyundai i Kalundborg, på Slagelsevej 4, som blev gennemført 1. maj 2016, som har gjort det nødvendigt med mere udstillingsplads.

Det nye showroom til Ford bliver på 358 kvadratmeter, og vil være up-to-date som Ford Premium showroom.

I det eksisterende showroom på Elmegade 33 flytter Hyundai ind på 300 kvadratmeter, og samtidig udvides pladsen til Renault & Dacia væsentligt.

”Det var nødvendigt med en opgradering af Hyundai´s salgslokaler, og denne løsning med at samle vores showroom´s på Elmegade mener vi er bedst for vores forretning” udtaler Mathias Lykke, forretningschef for Hans Frederiksen A/S.

Der er pt ingen planer for salgslokaler og værksted på Slagelsevej, hvor Hyundai i dag har til huse.

Hans Frederiksen A/S udvidede sidst forretningen tilbage i 2013, hvor naboejendommen, Elmegade 33 blev købt og udvidet med 800 kvadratmeter salgslokale. 

Tom Frederiksen overtog 1. maj 2016 Hans Frederiksen A/S efter sin far Hans Frederiksen, som har drevet forretning i Kalundborg siden 1973.

Forretningen har været autoriseret Ford forhandler siden 1991, i 2012 kom Renault til, Dacia i 2014 og senest Hyundai maj 2016.

Firmaet beskæftiger 32 medarbejdere, og bestyres til daglig af Mathias Lykke.

Byggeriet og flytningen forventes færdig senest 1. september 2017.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0