AnnonceLuk annonce


Gymnastik rystede børn sammen

20-11-2016

Gymnastikweekend hos FSI-Gymnastik. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

125 børn har i to dage afholdt gymnastik weekend i Firhøjhallen, det er 45 mere end sidste år.

Succesen bliver større år for år, når FSI-Gymnastik indkalder til gymnastikweekend, i år har hele 125 børn i alderen fra fem til 17 år deltaget i to dage hvor der er blevet leget, dyrket spring, spist og sovet i Firhøjhallen i Føllenslev.

”Arrangementet ryster børnene sammen på kryds og tværs, og med 45 flere deltagere i år end sidste år er vi stolte af at opbakningen er der fra forældrene, det kan ind imellem være svært at samle mange mennesker i yderkanterne af kommunen, men her er det lykkedes”, fortæller Claus Holm, formand i FSI-Gymnastik.

Deltagerne kommer fra lokalområdet, dvs Snertinge, Føllenslev, Svebølle, Svinninge og Eskebjerg.

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få en e-mail hvergang der er nyt på TV-Kalundborg.dk, KLIK HER

40 frivillige har deltaget i weekenden for at afvikle arrangementet, ikke mindst arbejdet med at lave mad til så mange i skolens køkken kræver en del hænder.

Foruden spring, rytme og parkour, så har der været underholdning med trommemanden Sylvester, der er bagt pandekager over bål og søndag har de mange børn været i Kalundborg Svømmehal.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0