AnnonceLuk annonce


SYMB!s guidede tur var en stor succes

04-12-2016

SYMB! Kalundborg arrangerede lørdag guidet tur om den industrielle symbiose. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mere end 50 mennesker var med på gårsdagens guidede tur om den industrielle symbiose, hvor de kørte med bus rundt og så de syv virksomheder, mens Peer Olander fra Dansk SymbioseCenter guidede og fortalte. Turen var arrangeret af SYMB! Kalundborg.

På den guidede tur om den industrielle symbiose hørte man om, hvad der er i de grønne rør, der løber gennem industriområdet. Og hvad de forskellige virksomheder producerer og har af restprodukter, der indgår som råmateriale i andre virksomheders produktioner.

Efter busturen var der frokost på Gorilla Bar i Kalundborg midtby. Her uddybede Peer Olander sine fortællinger fra busturen med et oplæg om, hvad industrielle symbioser er og kan og selvfølgelig, hvad der er særligt ved den industrielle symbiose i Kalundborg. Lokalkendskabet blev opdateret på en række fronter, og det blev tydeligt for alle, at Kalundborg er førende på udnyttelse af ressourcer og ’affaldsprodukter’. Spændende, inspirerende, lærerigt, en øjenåbner og et privilegium at være med, var nogle af de tilbagemeldinger, de begejstrede deltagere kom med.

Nogle af deltagerne udtrykte dog ønske om, at man havde besøgt en eller flere af virksomhederne, hvilket affødte idéen om, at man kunne arrangere flere ture rundt i lokalområdet ala de ture, som tilflyttere får tilbudt, blot for lokale borgere også.

”På den måde kan vi udbrede kendskabet til alt det fine, der foregår i området, styrke den lokale stolthed og identitet og på den måde understøtte, at borgerne, der bor her på egnen, også bliver ambassadører for egnen,” siger Louise Kolbjørn, bestyrelsesmedlem i SYMB!.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0