AnnonceLuk annonce


Gryden omdannes til de Kalundborgske Alper

12-01-2017

Billede fra en tidligere KAT forestilling i Gryden. Arkivfoto

Af Jens Nielsen

Kalundborg Amatør Teater opfører Sound Of Music i Gryden til august, informationsmøde om musicalen sidst i januar.

Traditionen tro bliver der også byspil i gryden igen til august. Kalundborg Amatør Teater sommeropsætnings bliver i år, én af de allerstørste musicalsucceser, nemlig Sound Of Music.

Sound of Music er fortællingen om den klosteruddannede Maria, som bliver guvernante for enkemanden kaptajn Georg von Trapps syv børn. Med sang og sjov bringer Maria glæde til familien og gifter sig med faderen, efter at en rivalinde forsvinder ud af billedet. Da anden verdenskrig bryder ud bliver kaptajnen indkaldt til at tjene Tyskland. Familien flygter op i bjergene og vover grænsen til Schweiz, for at undslippe nazisterne.

Ansvaret for opsætningen er lagt i hænderne på makkerparret Christina Lange og Gitte Overbjerg. Christina Lange vil med sikker hånd stå for instruktionen mens Gitte Overbjerg sikrer sang og korinstruktionen.

Jakob Hedeboe, formand for KAT fortæller at der bliver brug for både skuespiller, scene byggere, malere, sminkørerne, sangere og hjælpere bag scenen og meget andet.

Kalundborg Amatør Teater holder informationsaften tirsdag den 24 januar kl 19:00 i KAT-huset i Nygade for alle kunne tænke sig at være med i sommeren byspil – hvad enten det er foran eller bag scenen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0