AnnonceLuk annonce


Grin, blær, fis og rap

02-01-2017

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag den 15. januar er der liv og glade dage på Musisk Skole i Kalundborg, hvor HeartBeat optræder for børnefamilier.

De fire musikere i HeartBeat spiller på alt fra dunke og dåser til skrald og egne kroppe. Det er rap, højenergisk stomp og bodypercussion med hjertevarme og glimt i øjet. De optræder for børnefamilierne søndag den 15. januar på Musisk Skole i Kalundborg. Det sker som en af de populære kamæleonkoncerter.

Vores forkærlighed for rytmer og begejstring for at spille musik på alt andet end almindelige instrumenter har fået os til at elske stomp. I vores performance blander vi rytmer på skrald med teater. Hvert nummer har sin egen fortælling, ofte helt uden ord. På den måde danner musikken rammen, mens mimikken er historiefortælleren.” fortæller Søren Brandt Monberg fra HeartBeat

Stomp er musik på alt andet end gængse instrumenter, og der spilles på hvad som helst. HeartBeat kan tryllebinde publikum, der inviteres til at deltage med sang, klap og bodybeat. For hvert et trommeslag – hvert et hjerteslag – breder smilet sig til op over begge ører.

”Det er noget at det sjoveste, jeg har oplevet. Vi havde besøg af dem for nogle år siden, og nu kommer de igen med et nyt show,” siger børnekulturkonsulent Søren Vind.

Koncerten begynder kl. 14. Billetter købes ved indgangen. Den Kulturelle Rygsæk er arrangør.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0