AnnonceLuk annonce


Gode varme-nyheder fra Forsyningen

18-08-2016

Så er der igen varme i rørerne. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk  

TV-Kalundborg har netop talt med Hans-Martin Friis Møller, der er direktør for Kalundborg Forsyning, og han fortalte, at man nu er færdig med smedearbejdet på det nye rør i forbindelse med det akutte brud.

Smedearbejdet er færdigt, og Kalundborg Forsyning kan igen levere varme til borgerne i Kalundborg, efter at mange har været uden varme i godt et døgn.

”Vi er færdige med smedarbejdet, og er lige begyndt at sætte vand på nu. Det er langt hurtige, end forventet, men det er jo skønt. Der kommer dog til at gå omkring 6-8 timer, før de sidste i forsyningsnettet også har varme,” siger han.

Grunden til, at det hele gik hurtigere end regnet med, var, at man fik fat i røret hurtigere, da man havde frygtet, at det ville tage mere tid.

”Vi kunne have været så uheldige, at vi skulle have hentet det i udlandet. Derfor vil vi også kigge på, hvad vi bør have liggende i reservedele, dog er det noget, vi skal afveje nøje, da vi så kan have reservedele liggende for flere mio. kr. Omvendt er det heller ikke smart at holde hele byen kølig. Derfor kigger vi selvfølgelig også på, om der skulle være andre tæringer på rørene,” siger Hans-Martin Friis Møller.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0