AnnonceLuk annonce


Fra NYC til Kyoto via Føllenslev

21-10-2016

Det populære teaterstykke 'Vejen Hjem' kommer til Gimle i Føllenslev.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det populære teaterstykke 'Vejen hjem' kommer også forbi Føllenslev – nærmere betegnet i Gimle Kulturhus den 22. oktober.

'Vejen hjem' påbegynder deres verdensturne med deltagelse på Amager Børneteaterfestival 20. oktober og Vanløses ditto dagen efter, inden turen går forbi Gimle Kulturhus i Kalundborg 22. oktober.

’International scenekunst’ bliver stykket kaldt, og det må 'Vejen hjem' absolut siges at være, da teatergruppen rejser verden rundt med stykket det næste lange stykke tid. Fra New York til Asien.

”Ikke alene er det en succesrig samproduktion mellem et dansk og irsk teater, men selve forestillingen er i sin stil 'et helt universelt sprog af krop og gestik,” siger Refleksions teaterleder Bjarne Sandborg.

’Vejen Hjem’ handler om en dreng, der opdager et propelfly på sit værelse, og han gør, hvad enhver anden ung eventyrer ville gøre: Han rejser ud i det ydre rum! Millioner af kilometer fra jorden begynder flyveren at sprutte og ryste. Benzintanken er tom, og drengen må foretage en farefuld nødlanding på månen. Her viser det sig, at han ikke er alene. For en anden sidder ubehjælpeligt fast med sin maskine, og har virkelig brug for hjælp. I børnenes grænseløse fantasi kan alt lade sig gøre – sådan er det også i denne forestilling, hvor drengens fantasi tager ham og hans seng med på en fantastisk forvandlingsrejse.

Gimle kulturhus, den 22. oktober kl 14, forestillingen er gratis og der fåes billetter på bibliotekets hjemmeside.

Mere om teatret på www.refleksion.dk


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0