AnnonceLuk annonce


Fortjent pris til erhvervs-ildsjæl

30-10-2016

Ole Lauritzen overrakte prisen 'Årets Initiativ' til Dan Hansen fra Gørlev. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Dan Hansen, erhvervs-ildsjæl fra Gørlev fik, som den første, overrakt prisen ’Årets initiativ’ for sit store arbejde. Prisoverrækelsen foregik på Kalundborgmessen søndag lige over middag.

Det var en meget overrasket Dan Hansen fra Gørlev, der søndag over middag blev kaldt til scenen i Kalundborghallen under Kalundborgmessen, for at modtage ’Årets initiativ’, en pris der gives til en person eller virksomhed der ’gør en forskel’ i lokalsamfundet, en ny virksomhed/iværksætter, den bedste arbejdsplads, el.lign. Prisen er stiftet af Kalundborgegnens Erhvervsråds Jubilæumsfond og det er første gang den uddeles.

”Prisen går til en aktiv detailhandler, en person der formår at samle, en person der aktivt skaber resultater og synlighed, han har været med til at samle Gørlev handels- og Håndværkerforening, han styrer Gørlevmessen, han formår at fylde tomme butikker i Gørlev, han holder torvedage, Facebook er en naturlig ting dagligt at bruge for at sprede budskaber til gavn for handelslivet i hele Kalundborg Kommune, han har også formået at samle den sydlige del af kommunen, Høng-Gørlev, til gavn for al detail og håndværk”, sagde bestyrelsesformand Ole Lauritzen i sin tale om prismodtageren inden en meget forbavset og helt uforberedt Dan Hansen blev kaldt på scenen for at modtage prisen, med hæderen følger der en check på 10.000 kroner.

”Pengene vil jeg ikke bruge på mig selv, de skal bruges til underholdning i Gørlev”, sagde Dan Hansen i sin takketale.

62-årige Dan Hansen, som er tidligere Rema 100 købmand i Gørlev, er ud over at være formand for Handels & Erhvervsforeningen for Gørlev og omegn, også aktiv i bestyrelsen for Venstre Gørlev, kasserer i Kirke Helsinge Idrætsforening og bestyrelsesmedlem i Gørlev Rotary.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0