AnnonceLuk annonce


Foredrag med Go´ Morgen Danmarks Anders Kofoed

09-10-2016

Anders Kofoed gæster Ubby Forsamlingshus

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Anders Kofoed fra Go’ Morgen Danmark på TV2 kommer til Ubby Bibliotek & Forsamlingshus tirsdag den 25. Oktober og fortæller bl.a. 101 ting, du ville ønske, du ikke vidste om dyr.

Det bliver mærkværdigt og sjovt, når Anders Kofoed holder foredrag på Ubby Bibliotek & Forsamlingshus. Fx fortæller biolog Anders Kofoed om, at unge han-delfiner tygger på kuglefisk for at blive skæve. At flåter kan give dig kødallergi og kakerlakker kan give dig chokoladeallergi. At mariehøns bløder ud af knæene når de bliver vrede, og at der findes blæksprutter med selvtænkende penis. Han fortæller levende om katte, der gør dig skizofren, selvmordsbombende myre og uartige edderkopper.

Anders Kofoed er kendt som TV2’s biolog på ”Go’ Morgen Danmark”, og han har dedikeret sit liv til at gøre opmærksom på, hvor fantastisk vores natur er. Få mennesker formår at beskrive dyret i mennesket og mennesket i dyret så levende og underholdende som Anders Kofoed, hvilket også lægger stilen for ham som foredragsholder. Af samme grund bliver Anders Kofoed ofte brugt af TV, radio og aviser til at forklare om alt fra udødelige vandmænd til meningen med livet.

Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg Biblioteker har afholdt flere arrangementer sammen. Et samarbejde, der fungerer rigtigt godt. Denne gang foregår arrangementet tirsdag d. 25. oktober kl. 19. Det er som vanligt muligt at tilkøbe Spisebillet til kl. 18.

Billetter købes via www.kalundborgbib.dk

Man kan melde sig gratis ind i Biblioteksklubben på www.kalundborgbib.dk/klub



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0