AnnonceLuk annonce


Foredrag med DR journalist

03-01-2017

Foredrag med DR journalist, Thomas Ubbesen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mandag den 9 januar er der foredrag med DR journalist Thomas Ubbesen: "Har vi indgået en pagt med djævelen"?

DRs journalist Thomas Ubbesen kommer forbi Kalundborg Hallerne den 9. januar og fortæller om sit arbejde gennem tre årtier i krigs-, katastrofe- og konfliktzoner over hele kloden, men især om sine oplevelser og refleksioner i det sidste par år, hvor han har fulgt flygtningestrømmen tæt og rejst sammen med flygtninge hele vejen fra Mellemøsten, op gennem Europa til og over den danske grænse.

Thomas Ubbesen er bogaktuel med "Good luck, habibi - rejser i flygtningestrømmen", som er en stærk, insisterende og debatprovokerende beretning fra flygtningekrisens kaotiske og barske virkelighed. Thomas Ubbesen skriver bl.a." Jeg har mødt flygtningene dernede og herhjemme. Det er nogle af disse møder, denne bog handler om. Det er verdenshistorie, formentlig begyndelsen på den største omvæltning, vi har oplevet i Europa siden Anden Verdenskrig".

Foredraget, der er arrangeret af Kalundborg Biblioteker, er både for medlemmer af Biblioteksklubben og for alle andre. Før arrangementet er der mulighed for fællesspisning med Tapas i Kalundborg Hallernes restaurant kl. 18. Foredraget er fra kl. 19 -21 i restauranten, og billetter købes via www. kalundborgbib.dk - "Det Sker" eller på bibliotekerne.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0