AnnonceLuk annonce


Fokus på kloakløsninger til åbent hus

11-04-2017

En lang række af løsninger vises frem til åbent hus. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den kommende lørdag, den 15. april (påskelørdag) mellem klokken 10 og 16 holder Enghavens Entreprenør og Kloakmester åbent hus på Enghaven i Vinde Helsinge, her er alle velkomne.

Niels Kæmpe og hans mandskab fra Enghavens Entreprenør og Kloakmester inviterer nu på lørdag til åbent hus.

Alle maskiner og materiel bliver kørt frem i forbindelse med åbent hus arrangementet, lige som der vil blive vist en lang række af løsninger i forbindelse med sivanlæg, pumper, regnvandsbrønde og tagrender, der vil også være udstilling af forskellige tanke og anlæg.

”Lige nu er der meget fokus på de forskellige kloakløsninger som blandt andet er relevante for spildevandsplanen om rensning af spildevandet i det åbne land, der er mange husejere som meget snart skal have fundet en løsning, det vil vi gerne forklare meget mere om på lørdag”, siger Niels Kæmpe, indehaver af Enghavens Entreprenør og Kloakmester.

Udover rør og tanke er der også fokus på fliser og belægninger til arrangementet.

I forbindelse med åbent hus arrangementet bydes der på lidt at spise og drikke.

Enghavens Entreprenør og Kloakmester har adresse på Enghaven 17, Vinde Helsinge ved Gørlev.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0