AnnonceLuk annonce


Nyt stort vandværk bygges i Kalundborg

29-10-2016

Af Jens Nielsen

Tirsdag den 1. november markerer Kalundborg Forsyning en milepæl i tilblivelsen af fremtidens vandværk til behandling overfladevand fra Tissø.

Et helt nyt overfladevandvæk på 1.375 m2 bygges på arealet ved siden af Kalundborg Forsynings lager- og garagebygning på Dokhavnsvej i Kalundborg. Det nye vandværk kan behandle 1.600.000 m3 overfladevand om året. Vandværket skal stå klar til brug i september 2017.

Bæredygtigt og innovativt vand.
Det nye vandværk byder på bæredygtige og forbedrede løsninger. Det afspejler sig specielt i energiforbruget, arbejdsmiljøet og hygiejnekravene. Blandt andet er brugen af klor fjernet fuldstændigt. Samtidig har det nye vandværk en større kapacitet, og er forberedt for evt. fremtidige ønsker til behandling af andre typer sekundavand og andre vandkvaliteter.

”For Kalundborg Forsyning har det været vigtigt at skabe et bæredygtigt vandværk, som ikke belaster miljøet unødigt. Ved valg af pumper er der derfor lagt vægt på at vælge de mest energiøkonomiske modeller, så energiforbruget og dermed udledning af CO2 til atmosfæren minimeres,” siger Hans-Martin Friis Møller, direktør i Kalundborg Forsyning.

”Det understøtter netop vores nye strategi for 2020, hvor vi sætter massivt ind på bæredygtighed og innovation. Vi vil skabe langsigtede bæredygtige løsninger og producere mere ressourceeffektivt. Vi vil gå forrest og bidrage til reduktion af drivhusgasser og omfanget af de potentielle klimaforandringer”, afslutter Hans-Martin Friis Møller.

Overfladevand fra Tissø bruges i industrien
Man har hentet overfladevand fra Tissø siden 1961 og renset vandet siden 2003. Vandet pumpes op fra Tissø og føres videre til Kalundborg, hvor vandet renses til drikkevandskvalitet og føres videre til Novozymes, som bruger det i deres produktion. Statoil, Asnæsværket, Novo Nordisk og Novozymes bruger urenset overfladevand fra Tissø som tilskud til kølevand i deres produktion, hvilket erstatter brugen af grundvand/drikkevand til dette formål.

Tirsdag den 1. november kl.9 tager bestyrelsesformand Anne-Marie Hansen, borgmester Martin Damm og Peter Holm Hansen fra Novozymes det første spadestik. på Dokhavnsvej 15 i Kalundborg.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0