AnnonceLuk annonce


Flot hæder for stor vækst og bedste indtjening

31-03-2017

En del af medarbejderne hos Ramirent i Kalundborg med liften der rækker hele 40 meter op i luften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den lokale Kalundborg afdeling af den finskejede udlejningskoncern Ramirent er netop kåret som den afdeling med den bedste indtjeningstilvækst i 4. kvartal 2016.

De fire medarbejdere hos Kalundborgafdelingen på Flakagervej er meget stolte over, at de er netop blevet kåret som nr. 1 blandt næsten 100 afdelinger i segmentet Sverige og Danmark med den bedste indtjeningstilvækst i 4. kvartal af 2016.

De fire medarbejdere fik overrakt diplomet for det flotte resultat af segmentsdirektør Jonas Söderkvist, der var fløjet ind fra hovedkontoret i StockholM.

”Vi har opnået en omsætningsvækst på hele 29% i fjerde kvartal 2016 og det skyldes især øget aktivitet på de store industrier i byen, både Novo Nordisk og Statoil Raffinaderiet har store opgaver i gang, og det har haft stor betydning”, siger afdelingsleder Mads Lundberg, og fortsætter,

”De mange opgaver i området har givet øget aktivitet hos vores faste kunder, og vi har også fået en række nye udenlandske kunder som arbejder i Kalundborgområde. Og i vores afdeling lever vi desuden stærkt på at give vores lokale og meget loyale faste kunder den bedste service”.

Højt til vejrs

Lifte i mange forskellige størrelser og modeller er blandt det som Kalundborgafdelingen udlejer mest af, på pladsen står der bl.a. en lift, som kan række hele 40 meter op i luften, men har man mere behov for at leje en gravemaskine, en skurvogn eller et rullestillads, så klarer medarbejderne hos Ramirent i Kalundborg selvfølgelig også det.

Ramirent er en af de største udlejningsvirksomheder i Danmark. Kunderne omfatter entreprenørbranchen, industrien, den offentlige sektor, samt mindre selvstændige håndværksmestre og private. Ramirent har i Danmark 13 kundecenter og beskæftiger i alt 150 medarbejdere og omsatte i 2016 i alt 310 millioner kroner. Ramirent koncernen har i alt 288 kundecentre i 10 lande, og beskæftiger i alt 2700 medarbejdere og koncernen omsatte for 5 milliarder kroner i 2016.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0