AnnonceLuk annonce


Falsk rengøringshjælp kan være tricktyv

19-12-2016

Af Jens Nielsen

En falsk rengøringshjælp har rettet henvendelse til ældre borgere på Rugvænget i Høng, der kan være tale om en tricktyv.

En medarbejder fra privat hjemmehjælp har anmeldt, at hun i forbindelse med sit arbejde bemærkede en fremmed kvinde iført tøj/uniform, der lignede hjemmehjælperens arbejdstøj, henvende sig i samme område til de ældre borgere.

Det viste sig, at den fremmede kvinde havde tilbudt ekstra jule-rengøringshjælp, hvilket dog var blevet afslået, hvorefter den fremmede kvinde havde forladt området.

Den ”falske” hjemmehjælper blev beskrevet som: A: Kvinde, Dansk af udseende, 35-40 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Meget overgearet., Talte: Dansk, Iført: Hjemmeplejetøj.

Det var anmelderens opfattelse, at ovenstående er et nyt påskud for tricktyve til at skaffe sig adgang til private boliger.

Politiet deler anmelderens opfattelse af, at tricktyvene i den tilstundende højtid har fundet et nyt påskud til at skaffe sig adgang til især de ældre medborgeres boliger. Vær derfor ekstra skeptisk, hvis man uventet får besøg af person, der tilbyder forskellige ydelser. Bed personen om legitimation, hvis du er i tvivl, og kontakt politiet snarest muligt på tlf. 114 for anmeldelse af hændelsen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0