AnnonceLuk annonce


Et festligt farvel

15-08-2016

Der var drabelige kampe på kajen inden afsejling. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

De 700 krydstogtgæster som i dag besøgte Kalundborg fik en god oplevelse i byen.

Dette års krydstogtbesøg er forbi næsten inden den kom i gang, i år er der nemlig kun et anløb og det var i dag mandag.

Saga Sapphire  lagde til kaj i Kalundborg Havn tidligt i morges og præcis kl. otte gik de første gæster fra borde, her blev de mødt af personale fra Kalundborg Havn som stod klar med ægte dansk wienerbrød, en såkaldt Danish, sponseret af Kvickly i Kalundborg.

En del af gæsterne valgte at tage busser ud af byen på forskellige ture, men rigtigt mange gik en tur i Kalundborg by, hvor der var arrangeret en række af aktiviteter, lige fra koncert i Vor Frue Kirke, marked på Klostertorvet og musik på Solskinspladsen, og med vejret i top fik de mange gæster et godt indtryk af Kalundborg.

”Krydstogtgæsterne har virkeligt følt sig velkommen, byens butikker var flot pyntet med det engelske flag, og det varmede om hjertet på de engelske gæster”, fortalte Anita Winther, koordinator for Handelstandsforeningen.

Afskeden fra Kalundborg kl. 17 blev også festlig, vikinger fra henholdsvis Tissø og Trelleborg havde slået lejr på kajen og der var arrangeret et flot optog med selveste Kong Valdemar og Dronning Dagmar i spidsen, på et par store Clydesdale heste. Optoget var aktører fra korsridderfestivalen og KAT.

Næste destination for Saga Sapphire, bliver Arendal i Norge hvor gæsterne er fremme i morgen tidlig.

I 2017 anløber seks krydstogtskibe Kalundborg.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0