AnnonceLuk annonce


Det bliver et brag af en hiphop fest

20-02-2017

Binær fyrer den af i Multihuset i marts måned.

Af Jens Nielsen

Multihuset inviterer til hiphop fest d. 10. marts, med hele fire forskellige kunstnere på scenen.

”Hva så!? Er i klar til den fedeste hiphop fest i Multihuset Kalundborg, når Mund de Carlo d. 10. marts 2017 vender tilbage med to af landets fedeste rappere”, sådan skriver folkene bag Multihuset på deres Facebook side, og inviterer dermed til hiphop fest d. 10. marts.

”Det bliver en af de største events i Multihuset i år”, fortæller Simone Nanna Volden, formand for Multihuset.

Binær er hovednavnet på scenen, Binær består af Mund de Carlo & Trepac, og de lover nakkebrækkende groovy hiphop, der blander battlerappens tekniske finesse med reflekterede tanker om tilværelsen.

Kejser A optræder også i Multihuset, han har vundet MC’s Fight Night i 2004 og 2010. Han har vundet P3’s Karrierekanonen med Haven Morgan, og han har udgivet en debutplade, der på rekordtid blev udsolgt.

Johan Bregnballe aka. Bob de Beat er tilbage i Multihuset efter hans forrige succesrige koncert! Han kommer igen til at fyre noget lækker old school rap af med nogle fede tekster og beats! Det bliver et vildt show! Med på scenen har han DJ Dyreskue, som akkompagnerer Bob de Beats rhymes med nogle lækre dyrelyde og andet godt fra godteposen!

Der er plads til 220 gæster til hiphop festen i Multihuset. Billetter kan købes på Billetto eller i døren.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0