AnnonceLuk annonce


Erhvervsminister hjælper i lokal valgkamp

12-04-2017

Lokale kandidater til det kommende kommunalvalg i november har været en tur i Høng Centret, fra venstre, Ole Lauritzen, Jesper W. Hansen, samt Lie Have Otterstrøm. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Det Konservative Folkeparti i Kalundborg har skudt valgkampen i gang til efterårets kommunalvalg 2017. Partiet får støtte fra erhvervsministeren.

Selv om der stadig er mange måneder til kommunalvalget 2017 i november, er Det Konservative Folkeparti i Kalundborg så småt gået i gang med valgkampen, tre af medlemmer har lige været en tur forbi Høng Centret, hvor der blev delt materiale ud til interesserede.

”Det er i mellem valgene man skal vinde vælgernes tillid, vi vil rigtigt gerne tilbage i kommunalbestyrelsen igen, derfor er vi allerede startet med at snakke med vælgerne, og vi vil med jævne mellemrum dukke op forskellige steder i kommunen for at snakke kommunalpolitik, at mødes med vælgerne rundt i kommunen er for kandidaterne en god mulighed for at lytte til ønsker fra borgerne”, fortæller Ole Lauritzen fra Det Konservative Folkeparti i Kalundborg.

Hjælp fra erhvervsministeren

Den endelige kandidatliste for Det Konservative Folkeparti i Kalundborg, bliver præsenteret til Grundlovsmødet d. 5. juni hos Ole Lauritzen, hvor også erhvervsminister Brian Mikkelsen deltager.

De konservative kandidater deltager også på Folkemødet i Høng d. 27. maj, her vil erhvervsminister Brian Mikkelsen også dukke op for at støtte de lokale kandidater.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0