AnnonceLuk annonce


Enhedslisten inviterer til ’lyttemøde’

24-08-2016

Modelfoto

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mandag den 29. august kl. 19.00 inviterer Enhedslisten i Kalundborg alle interesserede til ’lyttemøde’ i Kalundborghallen.

Formålet med, at Enhedslisten i Kalundborg inviterer til ’lyttemøde’, er, at give borgerne i kommunen mulighed for at høre om og kommentere på Kalundborg Kommunes kommende budget.

”Vi mener, at det er vigtigt, at vi som politikere lytter til borgerne, og prøver - med dialog, at diskutere og udbrede kendskabet til skabelse af kommunens budget 2017. Vi vil gerne stille spørgsmål som fx, hvad er der behov for, hvis Kalundborg fortsat skal udvikle og bevare en velfærd og en tryghed for borgerne. Vi kan konstatere, at vi bliver flere og flere ældre, og at vi skal leve af uddannelse og kreativitet,” siger Niels Erik Danielsen, der sidder i Kommunalbestyrelse for Enhedslisten i Kalundborg.

Derudover påpeger Niels Erik Danielsen, at der er udfordringer med folkesundhed og sunde levevilkår, ligesom den meget centrale styring af kommunernes økonomi.

”Kommunernes økonomi er udfordret, og selvom vi mener, at Kalundborg kommunes økonomi er positiv, er fremtiden meget uforudsigelig, specielt med den nuværende regering. Vi mener dog, at med forebyggende tiltag kan den økonomiske situation blive endnu bedre, og vigtigst af alt - borgerne får forbedret deres livsvilkår,” siger Niels Erik Danielsen.

Enhedslisten opfordrer alle til at møde op og diskutere, hvilke forslag der skal stilles til det kommende budget.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0