AnnonceLuk annonce


Endnu en påsat brand onsdag aften

01-12-2016

En ambulance blev tilkaldt for at tilse en beboer som havde fået en del røg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen blev, onsdag aften, igen kaldt til en påsat brand i Sct. Olaiparken. Det er femte gang inden for godt en uge at det brænder i området.

En eller flere brandstiftere bliver ved med at tænde bål forskellige steder i Sct. Olaiparken, onsdag aften var den så gal igen.

Denne gang var der anrettet et bål op af døren ind til kælderen i opgangen til nr. 121. Pap og papir var samlet i hjørnet af døren sammen med et fyrfadslys, og sat i brand. En beboer i opgangen lugtede røgen og fik evakueret de øvrige beboere i opgangen. En enkelt beboer følte sig sløj af røgen og blev tilset af en tilkaldt ambulance.

Også brand onsdag morgen

Onsdag morgen opdagede en beboer i nr. 73, på vej til arbejde, at der var anrettet et bål i trappeopgangen på 1. sal. Bålet var anlagt i løbet af natten op af noget træværk, men var gået ud af sig selv. Kriminalpolitiet har indsamlet bevismateriale fra branden.

Beboerne i området er efterhånden bange og frustrerede over de mange påsatte brande og ved onsdagens brand blev flere beboere i området enige om at gå vagt om aftenen for på den måde måske at kunne stoppe ildspåsættelsen inden der er mennesker som kommer til skade.

Kalundborg Almennyttige Boligselskab har indkaldt til et beboermøde i aften, hvor der bliver informeret om de tiltag der er sat i gang  for at stoppe brandstifteren.

Indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen, Jan Clausen, oplyser endvidere at brandvæsenet vil holde et møde med boligforeningen for at få fjernet alt brandbart materiale i området, i håb om at de mange påsatte brande kan stoppe.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0